Jeg tilbyder supervision til såvel enkeltpersoner som grupper – det kan fx være til ansatte i kommunale forvaltninger, dagtilbud, skoler eller på sygehuse såvel som på opholdssteder eller til plejefamilier.

Hvad er supervision

Supervision er en faglig metode til integration af faglighed og personlighed.
Supervision er en dialogisk læreproces, hvor den ene part (supervisanten) får hjælp af den anden part (supervisor) til at reflektere over problemstillinger og forholdemåder, der er knyttet til supervisantens arbejdsmæssige situation. Denne type samtale kaldes også ”fødselshjælpersamtale”, da den kan sidestilles med jordemoderens arbejde under en fødsel, hvor hun hjælper med en forløsning. Denne metafor illustrerer, at ”supervisanten rummer ressourcerne til problemløsningen i sig selv, men at hun behøver hjælp til at få dem frem i dagens lys.” (Alrø et al. 1998)

Supervisionen tager udgangspunkt i et fagpersonligt problem – et problem, som udspringer af supervisantens profession, og som samtidig er præget af supervisantens personlige måde at forholde sig til det på.
I dialogen mellem supervisant og supervisor skabes der en øget faglig og personlig bevidsthed, som øger muligheden for refleksion og nye handlemuligheder i fht. supervisantens praksis. Det kræver en vis risikovillighed i processen at give slip på det kendte for at skabe mulighed og plads til forandring.

Ved gruppesupervision anvender jeg det reflekterende team som metode. Teamets opgave er, når det inviteres ind i samtalen, at:

  • underbygge og støtte processen
  • uddybe indholdet
  • levere hypoteser og inspiration

Teamet skal undgå at:

  • fokusere på løsninger
  • diskutere og vurdere, hvad der er klogt eller interessant